Høje Hæle på Brosten - Indespærring af Kvindekroppen

Nogle gange, når jeg har forvildet jeg mig ind i Århus midtby en sen torsdag, fredag eller lørdag aften, står jeg på Klostertorv og venter på min bus sammen med en masse feststemte unge mennesker. Det inkluderer oftest unge kvinder, der selv på denne årstid er iført høje hæle og har bare ben. De har svært ved at gå på brostenene, og det er tydeligt, de fryser.

Hvad skal det til for?

Den franske sociolog Pierre Bourdieu kalder det "den symbolske indespærring af kvindekroppen", når kvinder iklæder sig ting, der hæmmer deres bevægelsesfrihed. Det kan være højhælede sko som i ovenstående eksempel. Tøj, der er for koldt til årstiden. Negle, der er så lange, det f.eks. bliver svært at skrive på et tastatur. Nederdele, der kun kan tages små skridt i.

For mig at se ligger der en implicit henvendelse, især til mænd, i det tøj. At kvinder iklæder sig tøj og sko, der hæmmer fysisk udfoldelse og ikke er rart at have på, viser, at de er seksuelt tilgængelige. Og de gør en indsats. De behøver en, der kan passe på dem, for de er skrøbelige. Og rene: Man kan ikke muge ud i høje hæle og med lange negle. Beskeden er: Mage søges. Højere, stærkere, ældre og med flere penge end mig. En magtfuld mand, der kan passe på mig. Til gengæld er jeg attraktiv.

Lad os vende tilbage til busstoppestedet. Nogle gange overlader en ung mand i selskabet sin jakke til en af disse unge kvinder. Er der tale om en kæreste, er det en faux pas ikke at gøre det. Det er romantisk, og han skal jo passe på hende. Alle ved, det er med vilje, hun ikke har nogen på. Det er en form for skuespil, hvor hun er castet som lille og hjælpeløs, og han som ridderlig og stærk.

Lad os prøve at tage os selv og hinanden mere alvorligt.